Livgardesabel model 1854
Livgardesabel model 1854 er oprindelig en fransk infanterisabel brugt under revolutions- og Napoleonskrigene i staren af 1800 tallet. Sabelmodellen var ret populær allerede dengang og hos den tyske stat Prøjsen indkøbte man allerede sablen så tidligt som i 1808. Efter Slaget ved Waterloo i 1815, hvor Kejser Napoleon som bekendt tabte og blev taget til fange, så tog den prøjsiske hær et antal af de franske sabler decideret som krigsbytte og i miden af 1800 tallet var mange af de øvrige tyske stater også udrustet med sabelen.
Herunder også staten Schleswig Holsten, som efter at have tabt den første Slesvigske Krig i årene 1848-1850 (treårskrigen) til danskerne, ja så var sablerne igen krigsbytte, denne gang til danskerne. I 1854 blev sablen indført hos det daværende ”Livgarden til Fods” og i 1869 fik den officiel betegnelse som Livgardesabel. Selvom regimentets navn har ændret sig lidt igennem tiden, så er sablerne stadig i brug ved Den Kongelige Livgarde i dag. Denne historie gør Livgardesabel model 1854 til det ældste blankvåben der stadigvæk bruges i hæren, selvom vi nu skriver år 2011.


Beskrivelse. Klingen er enægget, krum med kantet ryg og flade sider uden hulslibning. Fæstet er støbt i et stykke messing med parèrbøjle, parèrstang og rillet greb. Skeden er fremstillet i læder med mundblik og dupsko i messing. Sablens længde; ca. 73 cm. Skedens længde; ca. 65 cm.
Originalitet. De originale sabler og skeder fra 1850erne er vel på nuværende tidspunkt ved at være opslidte og man kan måske påstå, at sablen og måske specielt skederne igennem tiden er blevet repareret og fornyet så meget at originaliteten i dag er svundet? Derudover er HMAK stemplet på sablen ovenfor jo da bestemt af nyere dato (HMAK blev indført i 1961), men det ændre ikke ved at sablen stadig er en model 1854 og som sådan er reglementeret til brug i dag.
Bemærkninger. Som nævnt i indledningen, så var sablen yderst populær allerede i 1800 tallet. Det er den stadigvæk i dag, ikke mindst imellem samlere af blankvåben, men også som Champagne Åbner. Visse Våben/Spiritus forretninger har specialiseret sig i at sælge kopier af sablen under navnet ”Fransk Briquet sabel” for ca. 2000 d.kr.


Sabel M 1950

Totallængde 91,0 cm eller 95,0 cm Klinge: længde 77,8 cm eller 81,8 cm Vægt: 670 g eller 720 g
Sablen er en lettere, noget spinklere udgave af sabel M. 1910 og dermed også af dem gamle ryttersabel M 1843,
idet det blev erkendt, at sabel for fremtiden kun ville være til ceremoniel brug og derfor skal være let og håndterlig.
Fæstet er enten af forsølvet nysølv eller af forgyldt tombak, med kanelleret nakkestykke og lav "nitteknop". hvor den gevindskårne angel er fastgjort med en lukket møtrik.

Grebet beklædt med hajskind, med en dobbeltsnoet forsølvet eller forgyldt metaltråd og to glatte, sortoxyderede ståltråde i rillerne.
Klingen er forkromet, enægget med hulslibning og tveægget od, som ligger i klingens midtlinie.
Skeden er af forkromet stål, med to bæreringe, eller, til Livgarden, af sort læder med mundblik, mellembånd og lang dupsko af forsølvet nysølv.
Samtlige forsølvede eller forgyldte dele er behandlet med saponlak.
Om sablens fæste er forsølvet eller forgyldt følger uniformens knapfarve.
Sablens tilblivelse, bæringsbestemmelser etc. er udførligt omtalt i Løvschall (1979).
Bemærk dog, at kvindelige officerer m.v. idag også må bære sabel.

JSN Epic template designed by JoomlaShine.com